København er en global by
”Vi vil ikke have racisme og diskrimination i vores by. Så kort kan det siges. København er en global by. Vi er københavnere, der er kommet til byen fra alle verdenshjørner. Københavnere, hvis rødder strækker sig over kontinenter. Det skal vi være stolte af. Det skal vi hylde. For vi er alle sammen københavnere”
(Borgmester Jens-Kristian Lütken ved fejringen af Københavns Kommunes handleplan mod racisme, diskrimination og hadforbrydelser. 2023)
Hvad er religiøs intolerance?
Intolerance handler om følelser. Intolerance er modvilje eller modstand mod nogen eller noget, der opleves som anderledes. Man kan kende intolerance på negative følelser som afsky, væmmelse, frygt eller had.
Der findes intolerance overfor mennesker, der tror på en anden religion, kommer fra et andet land, har nogle andre traditioner eller lever deres liv på en bestemt måde. (Kilde: Folkedrab.dk)
Hvad er hadforbrydelser?
Hadforbrydelser udspringer af had eller fjendtlighed mod bestemte grupper på grund af offerets race eller etniske oprindelse, religion eller seksuelle orientering.
Gerningsmændene til hadforbrydelser anerkender ikke den udsatte gruppes grundlæggende rettigheder eller værdi.
Hadforbrydelser kommer til udtryk i forskelsbehandling, hadefulde ytringer, trusler, hærværk, vold og tyveri, hvor der ligger et hadmotiv eller stereotype fordomme bag forbrydelsen. (Kilde: Det kriminalpræventive Råd)
Hvad er hadefulde udtalelser?
Hadefuld tale er offentlige udtalelser, som udbreder eller tilskynder til had, diskrimination eller fjendtlighed mod en gruppe, ofte en minoritet.
Typer af hadforbrydelser
Til hadforbrydelser hører:
- hadefulde ytringer
- vold
- hærværk
- trusler
- i et enkelt tilfælde er registreret et brandattentat mod en privat bolig.
Konsekvensen af hadforbrydelse
Hadforbrydelser påvirker ikke bare ofrene men også hele familier og større fællesskaber.
De udsatte grupper kan ændre opfattelse af, hvad der er sikkert at gøre, f.eks. af, hvor de kan færdes eller om de tør skilte med deres baggrund, overbevisning eller identitet. (Det Kriminalpræventive Råd)
Religiøs intolerance udfordrer menneskets grundlæggende rettigheder, f.eks. retten til ligebehandling, retten til frihed, retten til selv at vælge sin religion.
Antisemitisme
Antisemitisme, forstået som fordomme eller had mod jøder, omfatter både handlinger og udtrykte holdninger.
I en undersøgelse fra 2024 af jøders oplevelser af antisemitisme, gennemført af EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder (FRA) før 7. oktober 2023, svarede cirka halvdelen af de danske respondenter, at de oplevede antisemitisme som et stort problem i deres dagligdag. Og hele 93 procent havde oplevet elleroverværet antisemitisme i det forgangne år, for eksempel i form af negative stereotyper, konspirationsteorier om jøder og Holocaustbenægtelse, hvoraf en stor del finder sted online. FRA’s undersøgelse viser desuden, at to procent af de adspurgte havde oplevet vold på grund af deres jødiske baggrund indenfor det seneste år. (Kilde: Institut for Menneskerettigheder)
Islamofobi
Islamofobi er en form for racisme, hvor islamisk religion, tradition og kultur ses som en "trussel" mod vestlige værdier.
Islamofobi involverer antimuslimske fordomme, hadefulde ytringer og propaganda. Dette udtryk bruges også som en samlebetegnelse for fordomme mod og diskrimination mod muslimer. Denne type fobi kan være baseret både på ideer om islam som religion og på ideer om muslimer som en kulturel og etnisk gruppe.
Nogle eksperter foretrækker udtrykket "anti-muslimsk had", fordi de frygter, at udtrykket islamofobi risikerer at fordømme al kritik af islam, og derfor kan kvæle ytringsfriheden. Men international menneskerettighedslov beskytter enkeltpersoner, ikke religioner. Og islamofobi kan også ramme ikke-muslimer, baseret på opfattelser af nationalitet, race eller etnisk baggrund.
Islamofobi fører til provokation, fjendtlighed og intolerance gennem trusler, chikane, overfald, tilskyndelse og intimidering mod muslimer og ikke-muslimer, online og i det virkelige liv. (Kilde: Globalis)
Hvad siger statistikken?
Antal hadforbrydelser med religiøst motiv
Rigspolitiets seneste afrapportering vedrørende hadforbrydelser er fra 2022, hvor politiet i perioden 2017-2022 registrerede 3107 forbrydelser med hadmotiver i Danmark. Heraf var 893 religiøst motiverede.
- 439 forbrydelser var rettet mod muslimske borgere.
- 324 var rettet mod jødiske borgere.
- 93 forbrydelser var rettet mod kristne borgere,
- mens de resterende forbrydelser var rettet mod borgere fra øvrige trossamfund.
En tredjedel af hadforbrydelserne skete i Hovedstadsområdet. (Kilde: Rigspolitiets Årsrapport vedr. hadforbrydelser 2022)
Siden 2023 har internationale konflikter i Mellemøsten også sat deres spor i Danmark med konsekvenser for herboende etniske og religiøse minoriteters muligheder for at leve et liv fri for chikane . (Institut for Menneskerettigheder Årsrapport 2024)
Der foreligger ikke uafhængige opgørelser over udviklingen i hadforbrydelser siden 2022.
Jøder og muslimer er utrygge i det offentlige rum
Derimod er der udarbejdet to kvalitative undersøgelser om københavnske jøders og muslimers oplevelse af at være jøde og muslim i København efter den 7. oktober 2023, hvor Hamas begik et terrorangreb mod Israel og Israels efterfølgende krig mod Hamas i Gaza.
Undersøgelserne viser:
- at både jøder og muslimer oplever en større utryghed i det offentlige rum,
- at børn og unge er særlig sårbare i den nuværende situation og
- at tonen i den offentlige debat opleves som hård og ekstrem efter den 7. oktober 2023.
- Jøder oplever en stor stigning i eksempler på racisme og hadforbrydelser, og flere borgere skjuler deres jødiske identitet.
- Muslimske unge tør ikke udtrykke deres holdninger og meninger offentligt af frygt for konsekvenser, og mange udtrykker mistillid til det danske demokrati og deres ytrings- og religionsfrihed.
(Kilde: Jøders oplevelse af livet i København efter den 7. oktober 2023; Muslimers oplevelse af livet i København efter den 7. oktober 2023. Begge rapporter er udarbejdet af Moos-Bjerre Consultants 2025)
Menneskets værdighed
I overensstemmelse med EU’s opfattelse af den menneskelige værdighed har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.
(EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, artikel 10)
Denne formulering er identisk med FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder artikel 18. Menneskerettigheder gælder for alle mennesker hele tiden og overalt.
Lovgivningen
Straffeloven § 266 b
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2 Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
Had en skærpende omstændighed
En gerningsmand, som har begået hadforbrydelse, skal efter Straffelovens § 81, nr. 6 straffes hårdere end en gerningsmand, som dømmes for en tilsvarende forbrydelse uden et hadmotiv.
§ 81, nr. 6
Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
Hadforbrydelser er altså en forbrydelse motiveret af fremmedhad, had mod jøder, kristne og muslimer og andre religiøse grupper, homofobi og lignende.
Den danske Grundlov
Efter Grundlovens § 70 kan ingen på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig nogen almindelig borgerpligt.
